Salgs- og leveringsbetingelser
Medmindre andet er aftalt eller fremgår nedenfor, gælder de almindelige fællesnordiske salgs- og leveringsbetingelser som
anført i NL17 (kopi er tilgængelig på www.we-trading.dk)
1: Gyldighed og anvendelse
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer fra West Electric Trading ApS,
medmindre andet er skriftligt aftalt.
2: Pris
Alle priser angives i DKK ekskl. moms og evt. afgifter og skatter. Hvis salg er aftalt i udenlandsk valuta, forbeholder West
Electric Trading ApS sig ret til prisændringer som følge af ændringer i valutakurser.
3: Betaling
Betaling skal ske jævnfør den på fakturaen angivne betalingsbetingelse. Efter forfaldsdato beregnes rente med 1,5 % pr.
påbegyndt måned samt renters rente. Dertil kommer et rykkergebyr på DKK 100,-. Køber er ikke berettiget til at
modregne i købesum medmindre modkravet er skriftligt anerkendt af West Electric Trading ApS. Hvis købers betalingsevne
efter West Electric Tradings opfattelse forringes væsentligt, er West Electric Trading ApS berettiget til at kræve
sikkerhedsstillelse for købesummen.
4: Ejendomsforbehold
Det solgte forbliver West Electric Trading ApS ejendom, indtil den samlede ordre er betalt.
5: Levering
Levering sker ex works Esbjerg, medmindre andet er skriftligt aftalt. Emballage som paller og pallerammer debiteres den
enkelte forsendelse, West Electric Trading ApS tager ikke paller og pallerammer retur. Hvis levering ikke sker inden for
aftalt leveringstid og køber ikke er blevet underrettet om leveringsforsinkelser, er køber berettiget til konventionalbod iht.
reglerne herfor i NL17. Ved skaffevarer forbeholder West Electric Trading ApS sig ret til at levere det bestilte kvantum +/-
10 %.
6: Mangler
Ved mangler skal køber senest 8 dage efter modtagelse skriftligt reklamere over for West Electric Trading ApS. Køber
mister retten til at påberåbe sig mangler ved det solgte, hvis ikke reklamation har fundet sted inden for 12 måneder efter
ibrugtagning, maksimalt 18 måneder efter levering. West Electric Trading ApS hæfter ikke for driftstab, avancetab eller
andre økonomiske konsekvenstab indtrådt hos køber eller tredjemand som følge af manglen.
7: Produktansvar
West Electric Trading ApS er ikke ansvarlig for købers anvendelse af det solgte. West Electric Trading ApS hæfter ikke for
driftstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenser indtrådt hos køber eller tredjemand som følge af defekter ved
det solgte. Et erstatningskrav eller krav om forholdsmæssigt afslag over for West Electric Trading ApS kan ikke overstige
det fakturerede beløb for den solgte genstand.
8: Returnering
Varer solgt af West Electric Trading ApS tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale og efter tildeling af
returordrenummer. Imødekommes dette ikke, returneres varen til kunden for dennes regning. Returvarer må ikke være
beskadiget eller have været anvendt, og emballagen skal være intakt. Kun varer, som ikke er kundetilpasset, tages retur.
For alle returvarer beregnes et gebyr på min. 15 % af faktureret pris eller minimum DKK 100 pr. returneret varelinje. Dele,
som ikke kan genanvendes, fratrækkes kreditnotaen. Kreditnota med en værdi på under DKK 300,- vil ikke blive udstedt.
Skaffevarer og udgående varer tages ikke retur.
Hvis du fortryder dit køb på hjemmesiden, kan du gå i toppen af hjemmesiden og vælge "Fortryd køb" og udfylde vores fortrydelsesformular. Hvis du har login til hjemmesiden kan du gå til kundecockpittet "Min konto" -> "Fortryd køb" og fortryde dit køb. Herefter annullerer vi din ordre og du modtager en bekræftelse på det.
9: Dokumenter
Alle oplysninger og data i West Electric Trading ApS generelle salgsmaterialer enten på skrift eller elektronisk på klee.dk,
herunder tegninger, produktbeskrivelser og –mål, kan hverken direkte eller indirekte anses for at indeholde garantier og er
kun bindende i det omfang, der i skriftlig aftale udtrykkeligt henvises til disse. Der tages forbehold for fejl i data fra
leverandører og West Electric Trading ApS egen dokumentation.
10: Force majeure
West Electric Trading ApS hæfter ikke for forsinkelse eller manglende opfyldelse af indgåede aftaler som følge af force
majeure, herunder krig, oprør, strejke, lockout, blokade, eksport- eller importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner,
brand, hærværk, naturkatastrofe, generel vareknaphed eller andet, som West Electric Trading ApS ikke har kunnet undgå
og hvis følger West Electric Trading ApS ikke har kunnet afværge. Begge parter kan skriftligt ophæve en aftale, når
opfyldelse har været umulig i mere end to måneder pga. force majeure.
11: Lovvalg og værneting
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret og med retten i Esbjerg som værneting.